Foreningen ’Informations Venner’ blev stiftet i 1951 under en af dagbladet Informations økonomiske kriser. Skuespilleren Clara Pontoppidan stillede sig i spidsen som formand, og derudover bestod bestyrelsen af forfatteren Martin A. Hansen som næstformand, samt fhv. minister, landsretssagfører Per Federspiel, forfatter, redaktør Karl Bjarnhof og generalsekretær Børge Lindegaard Olsen.
Ved det stiftende møde den 11. april 1951 i Informations lokaler i St. Kongensgade 40 deltog direktør Robert Holmberg fra Information, og den vigtigste sætning i vedtægterne lød således: ”Foreningens formaal er alene at støtte dagbladet ”Information” økonomisk og ved enhver lejlighed fremme dets udbredelse.”
I det første brev den nye bestyrelse udsendte i foråret 1951 blev medlemsbidraget sat til 25 kr. pr. år, og den 4. maj skrev Børge Outze en leder, hvor han takkede for fødselsdagsgaven. ”Behøver vi i øvrigt at sige andet, end at det var en meget kærkommen nyhed at faa, og at bladet ønsker foreningen al mulig trivsel? Tak! o”
Foreningen fik hurtigt omkring 900 medlemmer, og om efteråret skaffede foreningen 31.575 kroner til indkøb af 65 tons papir, fordi en fordobling af papirprisen havde truet avisens økonomi. Clara Pontoppidan havde i en artikel appelleret om midler til formålet. I de følgende år var foreningens aktivitet af vekslende karakter, men i perioden fra 1951 til 1958 blev der i alt skænket 149.156,82 kroner til avisen.
I de følgende år var der ikke megen aktivitet og i april 1965, da avisens bestyrelse overvejede en anden selskabsform, blev der tænkt på en mere aktiv medspiller ved oprettelse af ”Informations Læserforening”. Denne foreningen fik ikke noget aktivt liv, og ’Informations Venner’ blev ikke formelt optaget af Læserforeningen.
Og først i 1971, da Information var blevet etableret som aktieselskab med medarbejderforeningen som hovedaktionær, fik ’Informations Venner’ et nyt liv med Jørn Andersen som formand. I september 1971 blev der afholdt generalforsamling, og på det kommende årsmøde i februar 1972 havde foreningen 43 medlemmer og en kapital på 1.992,49 kroner.
Vennerne fik en kolossal saltvandsindsprøjtning i 1985, da en arv fra den ugifte statsautoriserede revisor Niels Petersen, som var død i 1967, kom til udbetaling. Han var direktør i Revisions- og Forvaltnings-Instituttet fra 1921 til 1957, og selv om hans testamente var skrevet i 1958, kom de først til udbetaling 27 år senere! Revisions- og Forvaltnings-Instituttet, havde lagt lokaler til det illegale Information i den sidste periode før befrielsen den 4. maj 1945, og Niels Petersen har muligvis allerede på dette tidspunkt udviklet interesse og sympati for ’det illegale nyhedsbureau”.
’Informations Venner’ fik fornyede kræfter, da arven fra Niels Petersen i 1985 blev brugt til at erhverve aktier i Information, hvorved foreningen blev en af avisens store aktionærer. I 1987 trådte Jørn Andersen - formand gennem seksten år – tilbage og Laue Traberg Smidt overtog hans post. På dette tidspunkt havde foreningen en plads i avisens bestyrelse, og ifølge Traberg Smidt var Vennerne ikke altid vellidt af ledelsen og medarbejderne, og flere af deres forslag løb ud i sandet. Bladets journalist Nils Ufer deltog i nogle af foreningens tiltag som en del af hans ekstraordinære engagement for avisen.
Derefter blev formandsposten varetaget af Inge Primstad i årene 1990-1994. Hendes indsats i bestyrelsen var frugtbar, og hun var sammen med pressehistorikeren Erik Lund den drivende kraft bag udgivelsen af jubilæumsbogen; ”På nært hold af Information 1943-1993”. I en af bogens artikler skriver Primstad om nogle nedslag i ’Informations Venners’ historie, og efter hendes død i 1994 blev der stiftet et rejselegat i hendes navn. Legatet blev i en årrække uddelt til en journalistpraktikant på avisen.
I 2005 og 2006 under Henrik Krogs mangeårige formandsskab blev der udgivet tre numre med et oplag på 2.000 af avisen OUTZE, som blev redigeret af Informations journalist Oliver Stilling og formanden. I det første nummer blev en leder skrevet af Børge Outze under sit navnkundige mærke o optrykt. Den var fra 16. maj 1964 med titlen The Beatles, og derudover var der interviews med centrale medarbejdere, hovedsagelig skrevet af journalistelever, samt Jørgen Steen Nielsens tale fra Ejvind Larsens 50 års jubilæum og forskelligt andet. Der findes desuden et par artikler af pressehistoriker Erik Lund, som generelt har beskrevet Informations liv fra talrige vinkler i en række artikler og bøger. Uden overdrivelse kan han betegnes som avisens ’hofhistoriker’.
Særlige venner
I ”På nært hold af Information 1943-1993” indkredser Erik Lund det særlige dna ved Information, som forklarer, hvorfor netop den avis stort set altid har haft en venne-forening. Han redegør for ”Informations særkende: Det nære forhold til læserne kan føres tilbage til de tidligste udgaver af det illegale Information, hvor oplaget ikke var større, end at den personlige henvendelse på grænsen til en betroelse var en ofte benyttet form…Børge Outze, udviklede denne stil til det sublime. Han tog stilen fra undergrunden med ind i legal journalistik med stor effekt…”
Som Klaus Rifbjerg skrev: ”kom jeg i dag som ung journalist på avisen, er jeg sikker på jeg ville føle som dengang i 1957: Sikken en flok originaler! Dem må jeg lære at kende. Måske bliver jeg selv en dag en af samme slags, men pyt med det, bare jeg får lov at skrive i den avis. Ikke blot på grund af medarbejderne, men også på grund af læserne. For når det kommer til stykket, er det den flok originaler, der holder sammen på det hele, dem man bejler til, dem man får ros og ris af, dem man er til for”
(uddrag af Klaus Rifbjergs indlæg i nævnte bog)
Informations læsere og venner har altid følt en helt særlig tilknytning til og loyalitet for bladet. Også her var avisen langt forud for sin tid, hvor mange kunst- og kulturinstitutioner nu har venne- og støtteforeninger, og der tales om kontrakter, brugerindflydelse, medskaben, ejerskab og andre gode, involverende begreber.
Læsermøder
Læsermøderne – som er en gammel tradition - er i dag et væsentligt omdrejningspunkt i foreningens liv. Her kommer medlemmerne og de mange andre deltagere i tæt kontakt med avisens journalister og skribenter, og får herved anledning til at drøfte avisens metoder, holdninger, visioner og frustrationer.
Fra 2010 er læsermøderne blevet afholdt i Informations kantine i Store Kongensgade 40 C, Sankt Annæ Passage, og fra 2011 har Informations chefredaktører og direktører (først Christian Jensen og Mette Davidsen-Nielsen, derefter Rune Lykkeberg og Stine Carsten Kendal) ved foreningens generalforsamling i marts måned redegjort for avisens tilstand og dens visioner.
Publikationer
I 1993 udgav Information og ’Informations Venner’ – som nævnt ovenfor - en publikation med titlen ”På nært hold af Information 1943-1993”, hvor et halvt hundred artikler af tidligere og nuværende medarbejdere beskrev et optrin, en erindring, en episode eller andet fra deres tid på Information. Den blev fulgt op af yderligere en bog: Hele verden forfra. Dagbladet Information 1993-2018. Red. Helle Schøler Kjær. Udgivet af ’Informations Venner’ og 'Informations Forlag' 2018. Samlet giver teksterne et glimrende billede af det levende, dynamiske, dramatiske, pluralistiske og delvist anarkistiske liv på avisen med en kultur som var karakteristisk for store dele af de 75 års journalistiske praksis.
Kilder:
Hele verden forfra. Dagbladet Information 1993-2018. Red. Helle Schøler Kjær. Udgivet af forfatterne og 'Informations Venner' 2018.
Erik Lund: Paradokset i dansk presse, side 7-12 og Inge Primstad: Informations Venner, side 159-163, ”På nært hold af Information 1943-1993”, red. Erik Lund og Inge Primstad, Kbh. 1993.
OUTZE, red. Henrik Krog og Oliver Stilling, udgivet af Informations Venner, 2005 og 2006.
Oplysninger i oktober 2014 fra Laue Traberg Smidt, formand for ’Informations Venner’ 1987-1990.
Bestyrelsen modtager med glæde supplerende og uddybende informationer.