Informations Venner deltog igen i år som medhjælpere under kulturnatten

Skrevet d. 12. oktober 2019

Det var en sjælden våd aften under hele Københavns kulturnat. Faktisk regnede det ret konstant, og der var gang i salget af Informations paraplyer.

Kl. 18 åbnede Informations Venner baren, og samtidig startede det første foredrag og den første rundvisning.

Tilhørende arrangementer

Tid
18:00 - 21:00

Prøv Information 1 måned gratis og få en kop kaffe

Stil dig i kø til en varm kop kaffe eller kakao på Kongens Nytorv og bliv mødt af Informations smilende sælgere, der med glæde skriver dig op til en måneds gratis avis og fortæller om både avisens indhold og programmet for Informations åbne hus om aftenen.
Tid
18:00 - 18:30

Kunst som underholdning

Hør Informations kunstkritiker Maria Kjær Themsen, når hun fortæller om de hotteste tendenser på kunstscenen lige nu.
Tid
18:30 - 19:00

Verdens bedste filminstruktør?

Bliv klogere på Quentin Tarantino og hans film når Informations kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde taler med den uforbeholdne fan, Informations filmredaktør Christian Monggaard.
Tid
19:00 - 19:30

Snowdens erindringer

Snowdens erindringer er lige udkommet på bog og anmelderne kalder den et manifest for frihed og demokrati. Hør Informations Sebastian Gjerding fortælle om Snowden og hvorfor hans historie er så vigtig.
Tid
19:30 - 20:00

Bag om moms-karrusellen

Informations undersøgende journalister Sebastian Gjerding og Lasse Skou har arbejdet flere måneder på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner. Hør dem fortælle om arbejdet.
Tid
20:00 - 20:30

Kunst eller børneporno?

Kunstfotograf Ditte Haarløv taler med Informations fotoredaktør, Sigrid Nygaard, om fotografiet som kunst. Haarlevs selvportræt, hvor hun ammer sit barn mens hendes mand ligger mellem hendes ben, var for nylig til heftig debat og medførte politianmeldelse for børnepornografi.
Tid
20:30 - 21:00

Hvordan vipper Demokraterne Donald Trump af tronen

Demokratiske primærvælgere er i syv sind om hvilken præsidentkandidat, de skal udpege til at være Trumps modstander. Informations USA-korrespondent Martin Burcharth kridter banen op inden de første primærvalg i februar.
Tid
21:00 - 22:00

Jazzmusikvord og åben bar

Informations Venner passer baren.