Generalforsamling i Dagbladet Information

Skrevet d. 21. marts 2019

 

Ordinær generalforsamling i A/S Information 

9. april 2019 kl. 9.30 i Informations lokaler

2018 var et godt år for A/S Information. Informations samlede omsætning var 121.007 t.kr. og virksomheden fik et positivt resultat på 1.708 t.kr..

Avisen fortsatte sin abonnementsvækst og viste dermed, at der er et marked for uafhængig kvalitetsjournalistik. I 2018 var Informations gennemsnitlige tælbare oplag på mere end 22.300 mod mere end 21.300 i 2017. Det er en stigning på mere end 4,5 pct. Dermed er oplaget vokset hvert år siden 2015. Omsætningen på bogudgivelser og projekter er stabil, og aktiviteterne ligger nu i endnu højere grad end tidligere op ad avisens profil og bidrager til at øge redaktionel udvikling, kendskab og udbredelse.

For at øge uafhængigheden af eksternt drevne techplatforme, har vi i 2018 bygget endnu mere direkte kontakt med interesserede læsere gennem nyhedsbreve. Information udgav ved udgangen af 2018 otte redaktionelle nyhedsbreve og et nyhedsbrev med fordele og nyt til abonnenter. Flere end 60.000 modtager nu de vigtigste historier fra Information hver morgen.

Klik her for at se/hente årsrapporten for 2018.