Læsermøde om den journalistiske dækning af Ukraine – Rusland krigen med Informations udlandsredaktør Lene Winther
26. februar 2023 kl. 11:00
For et år siden indledte Rusland sin angrebskrig mod Ukraine. Ingen ved, hvordan og hvornår krigen kommer til at ende, men sikkert er, at den kommer til at fylde i medierne i lang tid endnu. Men hvordan dækker Information krigen kritisk fra alle vinkler? Hvordan bevarer man den journalistiske objektivitet i en krig, hvor aggressoren så tydeligt er Rusland? Glemmer medierne deres ansvar for også at gå kritisk til værks over for Ukraines handlinger og historier, der ikke bekræfter skurkebilledet af Rusland?
Lene Winther er Informations udlandsredaktør. Hun har været på avisen siden august 2022 og har før arbejdet som Asien-korrespondent for Berlingske (2018-2022). Hun har tidligere lavet radioprogrammet KinaSnak på det hedengangne Radio24syv (2016-2018), været ansat på DR's udlandsredaktion (2013-2016) og bosat i Shanghai.
Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant:
- 75,- kr. for foreningens medlemmer
- 100,- kr. for ikke-medlemmer
- studerende gratis.
Alle er velkomne.
Tilmelding senest fredag den 24/2 ved klik på knappen herunder.
Bemærk:
På tilmeldings-formularen er de enkelte priser for deltagelse anført. Ved betaling (med MobilePay ved tilmeldingen eller ved indgangen, hvor der også kan betales med kontanter) skal summen af priserne for de tilmeldte anvendes.
Læsermøder
Møderne afholdes i Informations kantine, som ligger i stueetagen af bladhuset.
Adressen er:
Store Kongensgade 40 C
1264 København K
BEMÆRK:
Læsermøder har sit eget liv og finansieres af et mødegebyr, som genererer overskud til foreningens øvrige aktiviteter.