Læsermøde med Martin Bahn og Otto Lerche Kristiansen - Den journalistiske dækning af klimakrisen

3. maj 2023 kl. 16:00

Læsermøde onsdag den 3. maj kl. 16 – 18 i Informations kantine, Store Kongensgade 40C

Den journalistiske dækning af klimakrisen

To af Informations yngre klima medarbejdere, Martin Bahn og Otto Lerche Kristiansen, fortæller om deres arbejde med bladets dækning af klimaområdet og lægger op til en diskussion om klimajournalistikkens formål, rolle og virkemidler.

De vil fra en journalistisk synsvinkel belyse de seneste års udvikling med topmøderne i 2022, f.eks. COP 27 i Sharm el-Sheik om klima samt den seneste FN / IPCC klimarapport fra april 2023. Hvordan tegner billedet af klimaindsatsen sig, når den ses i lyset af den smeltende polaris, megabrande og katastrofale oversvømmelser sammenholdt med de fortsatte investeringer i den ”sorte energisektor” samt en politisk tøven med for alvor at leve op til klimamålene?

Hvad er mediernes rolle og journalistikkens virkemidler i denne sammenhæng, hvis der skal bygges en forståelsesbro om tingenes virkelige (s)tilstand mellem politikere og borgere?

Martin Bahn: Født 1990, uddannet journalist, har arbejdet på Informations siden 2018.

Otto Lerche Kristiansen: Født 1981, uddannet journalist, har tidligere arbejdet på Radio24syv og Zetland. Siden 2016 på information.

Begge dækker de, ofte i samarbejde med andre, klima- og biodiversitetskriserne samt vores forsøg på at minimere deres følger.

------------------------------------------------------- 

Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant: 75 kr. for foreningens medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer. Gratis for unge under uddannelse.

Alle er velkomne. Tilmelding senest tirsdag den 2. maj 2023.

Bemærk:
På tilmeldings-formularen er de enkelte priser for deltagelse anført. Ved betaling (med MobilePay ved tilmeldingen eller ved indgangen, hvor der også kan betales med kontanter) skal summen af priserne for de tilmeldte anvendes. 


Læsermøder

Møderne afholdes i Informations kantine, som ligger i stueetagen af bladhuset.

Adressen er: 
Store Kongensgade 40 C
1264 København K

BEMÆRK:

Læsermøder har sit eget liv og finansieres af et mødegebyr, som genererer overskud til foreningens øvrige aktiviteter.