Kunstkritikken i Information

29. september 2022 kl. 16:30

Læsermøde ned Maria Kjær Themsen torsdag den 29. september 2022 kl. 16.30 – 18 i Informations kantine.

Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen redegør for, hvordan hun udvælger de udstillinger, der skal skrives om i avisen, og om hvordan hun tænker stoffet ind i en større samfundsfortælling. Med udgangspunkt i udvalgte udstillinger – både fra årets store, internationale begivenheder som Venedig Biennalen og Documenta i Kassel, samt fra lokale udstillinger – fortæller hun om, hvad der er lagt vægt på i anmeldelsen, og hvad der er fravalgt. Mødets deltagere får således indblik i tidens store debatter og emner på kunstscenen. Derudover redegør Maria Kjær Themsen for, hvad arbejdsprocessen bag anmelderiet egentlig indebærer.

I 2020 udgav hun bogen BERØRT. Om dansk kunst i det nye årtusinde, på 376 sider med et væld af interessante illustrationer. I værket beskriver Kjær Themsen med en fænomenal indsigt den danske kunstscene med de mange forskellige medier som maleri, skulptur, fotografi, installationer, performance, lyd og mediekunst som den har formet sig dels i Danmark dels med danske udstillinger i udlandet.

Maria Kjær Themsen (f. 1978), magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med afsluttende afhandling om dansk samtidskunst. Kunstredaktør på Information siden 2018 og tidligere kunstanmelder på Weekendavisen. Hun har kurateret flere store udstillinger, skrevet om billedkunst og i perioden 2020 til 2023 er hun medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. 

Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant: 75,- kr. for foreningens medlemmer, 100,- kr. for ikke-medlemmer, studerende gratis.

Alle er velkomne.

Tilmelding senest onsdag den 28. september - benyt knap nederst på siden.

--------------------------------------

Bemærk:
På tilmeldingsformularen er de enkelte priser for deltagelse anført. Ved betaling med MobilePay skal summen af de benyttede priser anvendes.
 

Ved senere betaling ved indgangen med kontanter eller MobilePay skal summen af de benyttede priser også anvendes. Derfor vil det være en god ide at notere priserne allerede ved tilmeldingen.

En anden mulighed er at udskrive en kopi af formularen (
Ctrl+P) inden man trykker på Send-knappen, hvis man altså har en printer.
Alternativt kan man gemme en kopi af formularen (
Ctrl+S).


Læsermøder

Møderne afholdes i Informations kantine, som ligger i stueetagen af bladhuset.

Adressen er: 
Store Kongensgade 40 C
1264 København K

BEMÆRK:

Læsermøder har sit eget liv og finansieres af et mødegebyr, som genererer overskud til foreningens øvrige aktiviteter.