Læsermøde med Anton Geist den 21. november

21. november 2021 kl. 11:00

Informations dækning af dansk politik

I et par bøger og artikelserier hen over sommeren er der blevet rettet et kritisk lys på folkestyrets tilstand og en række problemer i Folketingets arbejdsform og hele kultur.
I den sammenhæng er også mediernes dækning af dansk politik, de sociale mediers rolle og politikernes forsøg på at styre nyhedsdækningen blevet problematiseret.

For at belyse hele dette, specielt med hensyn til hvordan Information ser sin særlige rolle i og håndterer den politiske nyhedsformidling, har vi inviteret bladets indlandsredaktør, Anton Geist, til at give et oplæg på læsermødet. Han vil her også belyse, hvorfor og hvordan Information har valgt at gå sine egne veje i dækningen af dansk politik.

Anton Geist, der har været tilknyttet Information siden 2008, studerede litteraturvidenskab på Københavns Universitet 2001–2007 og sammenlignende litteratur på Ludwig-Maximilians-Universität München 2004–2005.
Geist har modtaget Berlingske Journalisters Pris, Prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik i aviskategorien, og i bogkategorien samt Cavling-
prisen 2011 sammen med Ulrik Dahlin for deres afdækning af ”statsløse-sagen”. 


Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant:

Medlemmer 75 kr. - Ikke-medlemmer 100 kr. - Studerende gratis.
Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. 
Senest lørdag den 20. november kl. 18.

Tilmelding kan ske når tilmeldingsboksen bliver synlig herunder:

Bemærk
På tilmeldingsformularen er de enkelte priser for deltagelse anført.
Ved betaling med MobilePay skal summen af de benyttede priser anvendes. 
Ved senere betaling ved indgangen med kontanter eller MobilePay skal summen af de benyttede priser også anvendes. Derfor vil det være en god ide at notere priserne allerede ved tilmeldingen.

En anden mulighed er at udskrive en kopi af formularen (Ctrl+P) inden man trykker på Send-knappen, hvis man altså har en printer.
Alternativt kan man gemme en kopi af formularen (Ctrl+S).

 

Klik på tilmeldingsboksen her:

 


Læsermøder

Møderne afholdes i Informations kantine, som ligger i stueetagen af bladhuset.

Adressen er: 
Store Kongensgade 40 C
1264 København K

BEMÆRK:

Læsermøder har sit eget liv og finansieres af et mødegebyr, som genererer overskud til foreningens øvrige aktiviteter.