Læsermøde med kulturredaktør Anna von Sperling

14. september 2014 kl. 11:00

Formiddagskaffe og debat søndag den 14. september 2014 kl. 11 - ca. 13 i Informations kantine.

Kulturredaktør Anna von Sperling: ”Informations kultur(be)greb. En særlig identitet i kulturstoffet”

Se hendes oplæg til mødet nedenfor. 

Klik her for at hente/udskrive plakat.

Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te, croissant og kildevand.

Medlemmer 75 kr.

Ikke-medlemmer 100 kr.

Klik her for tilmelding inkl. vejledning m.v.

Klik her   for direkte tilmelding i avisens internet butik iShop.

Bemærk: Tilmelding senest fredag den 12. september kl. 12, og derefter telefonisk til formanden på 39 18 07 02.

Kulturredaktør Anna von Sperlings oplæg til mødet

Information er en nicheavis. I en tydeligt udfordret branche bliver det stadig mere afgørende for Information at være netop en nicheavis. Men hvad er egentlig Informations niche på kulturområdet?

Da jeg i oktober sidste år tiltrådte som kulturredaktør, måtte jeg sande, at der ikke fandtes hverken et nedskrevet eller et klart mundtligt svar på det spørgsmål. Det blev derfor – da jeg lige havde fundet kaffemaskinen på kulturgangen [Der er ikke nogen] – min primære opgave at sætte ord på det. Og, ikke mindst, handling bag dem. 

Mit opdrag lød, at jeg skulle formulere et kulturbegreb for Information. Hurtigt stod det mig dog klart, at det giver langt mere mening at tale om et kulturgreb. For journalistik er en handling, en bevægelse. Det er greb ind i verden og min påstand er, at der ikke findes den bog, den film, det stykke musik, som vi ikke kan bearbejde, så længe vi stiller de rigtige spørgsmål. Vi skal søge efter de kulturprodukter og -debatter, der kan fungere som brikker og dna til vores samtid eller kan kvalificere vores forståelse af fortiden.

Derfor er Informations kulturgreb det, der kan koble kulturen og dens produkter til den bredere samfundsudvikling. Og derfor ligger Informations kulturniche tæt op ad avisens øvrige nicher. Ikke fordi kulturen er slipstrømmen, men fordi kulturen kan tage over, der hvor politikerne, økonomerne, naturvidenskabsfolkene og alle de andre slipper. Skal vi afkode vores tid, er det nødvendigt at forstå, hvordan de ændrede økonomiske strukturer skaber nye sociale reaktioner. Hvordan nye mentale landskaber opstår i den transformation, som klimaforandringer skaber. Hvordan sammenbruddet af traditionelle samfundsinstitutioner som den klassiske kernefamilie, den traditionelle klassedeling og velfærdsstaten, som vi kender den, åbner op for nye tilgange og organiseringer.

Her kan kulturen noget helt særligt, og jeg mener, at det er på den type journalistik, vi skal kendes fra andre. Som når vi kigger på, hvordan de store amerikanske blockbustere lærer os om mental klimatilpasning, når vi spørger, hvad 'fascist' som ord rent faktisk betyder, mens andre smider det ukritisk omkring sig, når vi provokerende spørger, hvorfor vi køber papir og vinyl, når vi kan nyde kultur elektronisk til fordel for miljø og lighed. Som når vi spørger forfattere, der deler gavmildt ud af deres private rum, om deres syn på overvågning.  – bare for at nævne et par sommeraktuelle godbidder.

Det er oplagt, at vi kan arbejde journalistisk i feltet mellem kultur og samfund. Men hvad med kritikken? Vores læsere griber næppe ud efter Information for at finde ud af, hvad de skal lave i deres efterårsferie. Det har de nok aldrig gjort. De store omnibusaviser har altid prioriteret 'servicestof' højere, end vi har, og nu kan nettet udfylde den rolle.

Information har en stolt tradition for kritik og har nogle af landets skarpeste og bedst skrivende anmeldere. Derfor kan vi tillade os at stræbe efter, at hver eneste anmeldelse kan læses som tekst – ganske uafhængig af, om læseren nogensinde har tænkt sig at se den film, købe det stykke musik eller bruge weekenden på den udstilling. For vores kritik bestræber sig på, at pege ud over selve produktet eller oplevelsen. Vores kritik skal have perspektiv og referencer. Over sommeren har vi set, at kunstanmeldelsen kan fortælle om konceptkunst som varekritik, koncertanmeldelsen skal sætte tanker i gang om alder og generationer, børnebogsanmeldelsen skal diskutere, hvordan man fremstiller underklassen, filmanmeldelsen skal undersøge, hvad seksuel kapital er set i et 'ligestillet' samfund, litteraturkritikken skal finde bud på, hvad skønlitteraturen kan som fredsskaber i kraft af sin beskrivelse af krigens gru. Vi skal til stadighed stille spørgsmål ved den måde teknologien og de nye medier påvirker kulturproduktionen og skaber nye verdner for os – og ikke mindst vores børn.

En sådan tilgang betyder samtidig, at kvaliteten hver gang skal vurderes. Det er og skal fortsat være en central rolle for kritikken. Det skønne må ikke ryge ud med badevandet og indhold må ikke trumfe formen. Men det skal understreges, at vi konstant i vores praksis skal anskueliggøre, at kunst og kultur er langt, langt mere end smukt tidsfordriv. Det er en central del af vores samfunds produktion af erkendelser om historien, samtiden og når det går højt, alt det vi går i møde. Og så ser det oven i købet godt ud imens! 


 

 

Læsermøder

Møderne afholdes i Informations kantine, som ligger i stueetagen af bladhuset.

Adressen er: 
Store Kongensgade 40 C
1264 København K

BEMÆRK:

Læsermøder har sit eget liv og finansieres af et mødegebyr, som genererer overskud til foreningens øvrige aktiviteter.